Intet var lige så intenst som Rot Away på Odense Metalfest 2025.
Biohazard ligner sig selv som for 30 år siden på godt og ondt, og ‘Divided We Fall’ ender ud som et charmerende throwback mere end noget, der reelt gør en forskel.
Casket Spray betyder bårebuket, men det københavnske powerviolence-band lød meget levende, og havde ingen ambitioner om at være dydige liljer.
Når man kun har 20 minutter, så gælder det om at være effektiv. Det var Woes i den grad på Boneyard, da de i stegende hede serverede hardcore på Refshaleøen.
Amerikanske Yosemite in Blacks hippie hardcore havde en god groove-energi, men uden at bandet fik sat det afgørende stød ind.
Med vild basset tyngde, attitude og energi smadrede Guilt Trip sig gennem sin koncert på Gehenna
En af Copenhells mindste scener blev hjem for en af festivalens største følelsesmæssige oplevelser, da Puke Wolf leverede en rå, ærlig og ufiltreret koncert.
Aalborgensiske Kōya skabte en væg af mørk lyd, der skyggede for solen i en engageret og vellykket energiudladning.
Stray from the Path blev på hardcorens smalle sti bortset fra ét stiltræk. Desværre var det stiltræk pisseirriterende.
EYES og SYL var ti mand høj på scenen, men det var os, der blev høje af et voldsomt godt møde mellem to af Danmarks bedste hardcorebands.
Det var et tændt Throwe, der tog hele armen fra den lillefinger, de var blevet rakt ved at blive inviteret til 2025-udgaven af Copenhell.
Det stupide koncept med et band i en container foran et underlag af brosten saboterede et hardcore-show, der på alle andre scener havde været fedt.
Frail Body overraskede enormt positivt og spillede, som gjaldt det livet til fredagens første Store Vega-koncert. Desværre forblev arbejdsdelingen fast, og den lovede ud-af-kroppen-oplevelsen udeblev.
EYES har forbedret sig selv. De har større muskler, og de har taget jerntøj på, men de har også kontrolleret det sværmende kaos.
Der stod 90’er-fest på Amager Bios program tirsdag aften, da både Life of Agony og Biohazard holdt sig tro mod hver deres gyldne år!
Get The Shot startede en ild. Det gjorde Vomit Forth også, men hold fast hvor havde vi meget plads.
Kōya blev på mange måde den fest, mange havde higet efter på Lasher Fest og efter et par optrædener i den tunge ende, blev det tid til at danse på festivalens mindstescene.
Decorticate var et kærkomment spark i ansigtet som tredje akt under Avalon
Amerikanske Gel lagde hårdt fra start, men endte med at være alt for ensformigt og uinteressant.
Aalborgensiske Omsorg leverede en stærk og velspillet koncert på Roskilde Festival på Gaia, og omvendte en skeptiker.