Ikke engang en hæst besoffen Keenan kunne skygge for kollegaerne i Corrosion of Conformity, der holdt 90er-outputtet i live med ekstra dobbeltpedal for pengene.
Mindre Harley Davidson, mere magisk bus. Acid King syrer ud på femte LP i en 30-årig karriere.
Brant Bjork og Nick Olivieri fra Kyuss loller rundt med en ny legekammerat, og det gør de særdeles godt på deres anden plade. .
Stairway lagde hus til to tunge bands i Dying Hydra og Bongripper. Førstnævnte lykkedes klart bedre med at gøre de tunge toner spændende.
Fu Manchu fejrede sit 30års jubilæum med et par års forsinkelse, men fyrede stadig den store hitkavalkade af med skatercharme og fuzz i stride baner.
De svenske stonere lader rumskibet tage en sidste tur igennem hyperrummet for at undslippe fremtidens rædsler.
Kan vi nogensinde få nok 'Nola'? Det kan Down ikke selv, men det gør heller ikke så meget – selvom vi gerne snart så dem kigge mere fremad end bagud.
Stengade bød på tre gange stoner af meget forskellige, men klippesolide stenarter.
Med smil over hele femøren, piskede Orange Goblin en buldrende, bragende, bøvsende og ikke mindst kærlig stemning op i Beta.
Der går rigelig grunge i Bogwifes psykedeliske stener-LP. Sine steder til god effekt, andre steder til mere blandet modtagelse.
Grækerne lavede yndefulde marmorskulpturer, men Vokonis spiller stoner-sludge, og det skal være mudret. Derfor har Vokonis formet en smuk mudderskulptur.
Svenske 10,000 Years åbner for et nyt kapitel i den univers- og nu også tidsomspændende stonersaga om rumfartøjet “Albatrossen”.
Red Fang byder på musik, du kan drikke bajere til, uden der af den grund skal gå Biergarten i den.
Jep, Bongzilla er klar med en ny plade. 20. april. Altså 20/4. Get it? Arh, det virker måske bedre på engelsk. Nå ja, den handler om hash.
Tre årtier henne kan Motorpsycho stadig overrumple én på deres årlige albumudgivelse. Bare ikke denne gang.
Fæl, flydende og bevidsthedsudvidende stonersludge fra landet hvor kvinderne lyser og mænd plyndrer.
Bersærk præsenterede bandets nye album i sin helhed på hjemmebanen i Aarhus en onsdag aften, hvor krasse Corona-forhold ikke havde den store indvirkning på en gennemført og solid præstation i en udsolgt sal.
Bersærk kunne være fortsat ud ad den slagne vej og lavet festivalrock til øltelt-segmentet i mange år frem. I stedet har de drejet af i alle tænkelige retninger. Og det er eminent.
Zakk Sabbaths coverplade af, ja, gæt selv, er på én og samme tid en positiv overraskelse for Zakk Wylde-skeptikeren og alligevel inderligt overflødig.
Svenskproduceret stoner metal med smag af ægte californisk ørkenstøv og kosmisk ditto.