Artikler

Devilution skifter redaktør; fortsætter med at være irriterende.

Nytårsforsæt: vær mere nysgerrig og afsøg metal-undergrunden grundigere. Med de udgivelser, der er på vej i 2021, bliver der god tid til det.

En passende bitter drink er skænket, vilkårlig kaosmusik spiller på anlægget i sommerhuset. Jacob Dinesen ser tilbage på året som det blev udtrykt via redaktionens årslister. Læs her de fem kækkeste bemærkninger.

Der er vel ingen, der rigtig gider at mindes 2020. Et håbløst år for kulturen, hvor tæppet blev revet væk under hele branchen. Vi ser tilbage på et år, hvor de store visioner blev erstattet af lappeløsninger, og hvor gamle dage aldrig har syntes mere tillokkende.

2020 var året hvor koncert numero 5.000 skulle have været fotograferet. Istedet blev det for Devilutions åndelige fyrtårn til en ny terrasse ved sommerhuset, en rød Volvo, et par Facebook-karantæner og en forstærket foragt for alles syge moster.

Hviderussiske Mora Prokaza leverede årets mest vanvittige plade. Afsky skabte en dansk klassiker. Undergang udsendte nok en fæl fuldtræffer, mens Strychnos rejste sig fra graven.

Ja, det var et surt år for os alle sammen. Folk dør stadigvæk af den skide Covid-19. Musikbranchen giver sig selv kunstigt åndedræt (for hvem gør det ellers), og en koncertfotograf uden koncerter har ikke meget at lave om aftenen.

Danmark hænger for alvor i bremsen, hvad angår interessante udgivelser – indenfor denne skribents referencefelt. Heldigvis er der enkelte bands, der holder fanen højt, og et udland der leverer flere spændende og udfordrende plader.

Alting blev vendt på hovedet og ligeså blev min playliste. Den ellers hidtil herskende sortmetal har måtte give plads til dungeon synth, okkult- og eventyrrock, der har vist sig at være lige så gode kompagnoner til et godt glas vin, der i år ofte er blevet nydt ude i naturen.

Når man sådan blev tvunget på bænken, så burde man måske have gjort mere ud af musiklytningen: Men så er det jo nemmere at begrænse sig på årets 5 bedste dit og dat, beretter Villumsen, der udover Ulcerate også fremhæver ting som et skur og vandreture – og i øvrigt sammenligner 2020's forløb med titlerne på Obituarys første fire skiver.

Med et menneskesyn mørkere end vantablack har nordjyden brugt 2020 på at hylde black metal og udvide sine nihilistiske tilbøjeligheder.

2020 var året, der bød på den ene skuffelse efter den anden. Heldigvis kom der dog lidt god musik.

Mærkeligt år, hva’? Men i tilbageblikkets rosarøde linse kan man dog finde en del lysglimt. Dette gælder særligt for albums, der ligger lige på kanten for, hvad man kan byde en Devilution-læser. Men for de modige, der tør læse med, kan man imellem metalcore- og punk-udgivelserne på mit års liste finde nogle albums, der er så gode, at de altså ikke kan udelades. Er Taylor Swift med? Læs med og find ud af det.

Aarhus-redaktionen mener også ting om et 2020, der har været mere hardcore end metallisk, ikke rigtig har kunnet få hævet den danske fane over skulderhøjde og mest af alt bare skal huskes for snart at være overstået.

Mandlige feminister, hellige veganere, metalhoveder på bistand og jomfru Maria i et blasfemisk gangbang bag en bar. Situationsfornærmelse er mange ting, men fintfølende er ikke en af dem.

Hver søndag i advent præsenterer vi et nyt navn til Royal Metal Fests line-up i 2021 og taler med bandet om deres forventninger. Ildspåsættelsen i grandekorationen fuldendes af de århusianske blackgazere fra Møl.

Børnene har fået ferie, de voksne er smidt hjem, og hele landet kører mere på vågeblus, end vi er vant til - selv så tæt på jul. Vi har samlet de bedste af de bedste af julesangene fra den metalliske verden.

Mathias Nielsens 2020 er besat af Belgien, navnlig Bütcher, og så savnede han, at Danmark havde mere end minkmasseudryddelse at byde på. For eksempel god musik.

2020 var året, hvor denne småbarnsfar kunne nyde den klassiske metal i fuldt flor, hade internettet lidt mere og juble over, at alle andre heller ikke måtte gå til koncerter.

Det startede med et kys. Eller med KISS, i hvert fald. Sidenhen er Konvents kedelkvaser Julie Simonsen kun blevet mere og mere forelsket i den tunge musik. Simonsen er trve, men vil ikke snakke om forsangerens hundehvalp, og som en ægte trommeslager gider hun ikke tælle til fem!