Pladeanmeldelser
'Terrasite' er en udmærket plade, der lige mangler det sidste for at nå de foregående tre pladers storhed. Men det var næsten også for meget forlangt.
St. Digue ruller den store, sorte løber ud, når der inviteres til vampyrdisco. Og det gøres der naturligvis.
Det seneste album fra Trine Paaschburg under navnet Mouth Wound, siger ikke “bøh” og leger med uhyggen. ‘Nothing Will Belong to Us’ er uhyggelig. Og prægtig.
Der er ingen, der skal bestemme hvad der er rigtigt for britiske Death Goals, der med knyttede næver kæmper for retten til at være sig selv.
Fire voksne mænd raser over den verden, de efterlader fremtiden. Anti Ritual er tilbage.
Jersey-punkerne er ude med hardcore til freaksene, men har svært ved at bære en fuldlængde
Jeg har hørt Dave Kombardos lorteplade, så I ikke behøver gøre det. Det var så lidt.
Med sjælfuld lyrik og fandenivoldske toner er ’Om hundrede år’ nok en triumf fra Ole Luks Afsky.
Riverhead’s nye album ‘Cancer’, der udkom i fredags, er på alle måder et produkt af bandets medlemmer. Det er personligt og smertefuldt, og fyldt med musikalske krummelurer, der holder lytteren til ilden.
Portrayal of Guilt bryder rammerne og giver os ting, vi ikke havde lyst til, men som vi ikke kan holde os fra.
Enden er tilsyneladende nær for dette enmands-black metal-projekt fra Colorado, der emmer af misantropi og mismod grænsende til det suicidale. Så altså ret standard.
Alt det mytiske og dragende ved Amerika er stort set forsvundet i lyset af den stadig mere trøstesløse virkelighed. King Dude er en oase af americana midt i affortryllelsens tidsalder.
Windhands Dorthia Cottrell ser på de mørke sider af det solbeskinnede syd på ny soloplade.
Lotan fra Ringsted spiller melodisk black metal, som vi kender det. Der opfindes ikke dybe tallerkener, men til gengæld lyder det ganske udmærket.
'Kort og godt' kigger denne gang på punken. Der er svensk, amerikansk, dansk og canadisk.
Det er ok at blive ældre. Der er ikke noget galt med at savne det enkle liv. Bakspejlet er altid din ven.
Amerikanske Ov Sulfurs debut er heldigvis knapt så dum, som kvintettens gimmick-smarte måde at stave ”of”.
Metallicas samspil er i topfom, men årene har slebet kanterne af, hvor det gælder.
Blød thrash, hawaiiskjorte-soli og uforløst potientiale.
Man kan fadbamsehygge til de solidt sejtrækkende sange på ’tallicas nye plade, men kun hvis man undlader at lytte for meget til de emotionelle tekster. ’72 Seasons’ står på to meget forskellige ben.