Med sved under patterne
Von Hatten i Randers lagde endnu en gang scene til en omgang svedig rock. Denne gang med to gedigne bands, der repræsenterer den gode gamle hårde rock fra henholdsvis øst og vest i Dronningeriget.
Von Hatten i Randers er et ikonisk dansk spillested. Det har for flere år siden fejret 40 års fødselsdag som et af de længst levende danske café-spillesteder. Alle bør opleve stedet mindst en gang i livet.
På Devilution bør vi få lavet en turnusordning, så alle skribenter kommer forbi dette meget lille spillested og fornemmer historiens vingesus inden for den danske rytmiske musikscene.
For ”salen” i Von Hatten er lille. Der er garanteret rækkehuse i Danmark, hvor dagligstuen er større end publikumsområdet på Von Hatten. Og der er hedt, når der er pakket.
Og det var der i store dele af fredag aften, hvor lokale Silver Phantom og Superloader spillede koncert. Hedt og pakket i en grad, at man overvejede risikoen for at have pådraget sig en omgang klamydia, selv om man havde beholdt tøjet på under hele seancen. Von Hatten er garanteret også det eneste spillested i Danmark, hvor der bliver langet flere Blå Thor over disken end Grøn Tuborg. Man er måske lidt bagud med nutidens betalingsmåder, men virker ens betalingskort ikke, gives der som en selvfølgelighed kredit indtil, man har fundet en kautionist, der vil skyde den skyldige kapital ind. Man er totalt nede på jorden på Von Hatten.
Den udenfor kolde februar-fredag bød på lokale Silver Phantom og Superloader fra hovedstaden. Det er altid en udfordring at komme udefra og have et lokalt band som support. Og det fik Superloader også at mærke. Det viste sig ret tydeligt, at hovedparten af publikum var kommet for at opleve de lokale helte.
Silver Phantom
Uprising Records udgav bandets debutalbum sidste år, som vi her på Devilution gav en pæn anmeldelse. Det kan vi også sagtens matche med bandets liveoptræden på Von Hatten, for bandet udstrålede energi og spilleglæde, som naturligvis motiveret af den store opbagning fra det fremmødte formentligt lokale publikum.
Når Silver Phantom er gode, er det virkelig godt. Det er det så især i titelsangen fra debutalbummet ’Crimson Cabaret’, som klart er et af højdepunkterne fra den danske rockscene for 2022. Ligeledes var liveudgaven af ’Foreshadowed’ og ’Parasite Spirit’ med sit Blue Öyster Cult-lydende riff nogle højdepunkter.
Desværre er alt bandets materiale ikke lige godt. Det er lidt for ujævnt. Men det er et godt liveband, og bandet har potentiale til mere. Så mon ikke der er noget at glæde sig til på næste album.
Superloader
Men kan vel diskutere, om Superloader var hovednavnet fredag aften eller om der var tale om en dobbeltkoncert. Men Superloader fik æren med at slutte af, og endnu en gang kunne man så konstatere, at det kan være svært som formodet hovednavn at gå på scenen i provinsen lige efter de lokale yndlinge.
Der blev tyndet godt ud i publikum efter, at Silver phantom havde forladt scenen. Men heldigvis var der så dukket ganske meget familie og venner op. Det var så herligt, at Superloader tilsyneladende ikke lod sig irritere over det vigende publikum, og at nogle af de tilbageblevne syntes, at det var hyggeligere at holder palaver om dette og hint efter rigelig indtagelse af barens fortræffeligheder.
Forsanger og rytmeguitarist Bjørn Poulsen gik til opgaven, som var der tale om en koncert foran 10.000 tilskuere.
Denne gang havde Devilution allieret sig med en ekstern fotograf, som aldrig havde hørt om Superloader. Som introduktion forklarede denne skribent, at bandet minder lidt om D.A.D. Under koncerten kunne fotografen nærmest ikke holde om med at smile, for det er jo slående. Superloader minder ikke bare lidt om D-A-D. Bandet lyder HELT VILDT meget som D-A-D. Så kan det godt være, at der i flæng også nævnes Queens of the Stone Age og Foo Fighters som inspirationskilder, men det blegner i forhold til inspirationen fra D-A-D. Riffs og vokaler er som skidt ud af brødrene Binzer. Men det gør egentlig ikke så meget, når man lige har vænnet sig til det. For Superloaders lyd er heldigvis fra dengang, da der endnu var noget, der hed Disneyland After Dark (ups det må man vist slet ikke skrive). Det vil altså sige, at Superloader har en småpunket tilgang til den melodiske hard rock. Og det er ganske forfriskende.
Bandet er på live – ikke mindst Bjørn i forgrunden, som får bralret en del hyggeævl af undervejs mellem sangene. Naturligvis omkring Von hatten som det svedigste spillested i Danmark. Og i forbindelse med en enkelt gammel sang, som vist aldrig er udgivet, fik han rodet sig ud i noget om, at sangen mindede om rock fra 70’erne, hvor der var lange patter og testikler til. Lad undertegnede supplere med, at sangen, der vist hed ’War’, faktisk lød nærmest som noget garagerock fra sidst i 60’erne. Men det var et fint lille afbræk fra den vanlige stil.
Superloader skriver gode melodiske rock-sange. ’My Restless Soul’ fra 2020 lyder som et hit, men desværre er det nok ikke mange, der har hørt sangen. Beskedne 12.000 besøg på Spotify, og søger man på DRs playlist, kan man konstatere, at Superloader overhovedet ikke er spillet på DRs kanaler det seneste år. Det på trods af, at bandet udgav en helt ny EP for en måned siden.
Superloader gør et ihærdigt forsøg på at slå igennem. Det vil desværre ikke ske. Efter at DR erklærede rocken død for 20 år siden, er der ingen platform for rockbands som Superloader. Det er faktisk sikkert nemmere for de mest obskure ekstremmetal bands at få et gennembrud. For nichegenrer har en dedikeret fanbase, der dyrker og søger nye navne. Hvorimod mainstreampublikummet, der gerne vil på festival og have noget tråd, men ikke sidder med ørene og næsen inde på mærkelige websites, aldrig vil opdage, hvad de går glip af.
Og så er vi ved vejs ende og kan danne en cirkel. For i den forbindelse er såvel Silver Phantom og Superloader i samme kurv. På trods af at begge spiller ret lettilgængelig rock, så må de leve med at henrykke et ganske lille publikum.
I det mindste vil vi prøve at støtte det på Devilution.