Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Cørkel Pit Møtherfückers!

Populær
Updated
44CB487A-CA84-4960-B990-E2C71BEEAA98-42481-00000EF83A0261AA
3092AAA2-599F-4ABE-8B33-C57C89F1435C-42481-00000EC92EE12B71
C21B1226-F1EB-477A-A610-650FF296EC0A-42481-00000EF7ABC5B562
180D77F1-4092-4E14-8B78-558A8AA0183D-42481-00000EF803676958
AE8141EA-6DAD-4575-B108-74B4E8E213C3-42481-00000EDCB2B63360
37F06A6E-E24E-47AC-9911-E613F7E382DD-42481-00000EDBB2CD81ED
703FA00A-8FF1-48EC-8EDA-CF16DCF9E8E2-42481-00000EDC948A2B1C
3DB472E0-8556-4AA7-A086-DCE93D671325-42481-00000EC829994510

Machine Head og Amon Amarth gav hver et show på 70 minutter, da de co-headlinede Forum på en mandag aften, der ikke bød på de helt store oplevelser. 

Kunstner
Titel
+ Amon Amarth
Spillested
Dato
26-09-2022
Genre
Trackliste
1. BECØME THE FIRESTØRM
2. Imperium
3. Ten Ton Hammer
4. I Am Hell (Sonata in C#)
5. CHØKE ON THE ASHES ØF YØUR HATE
6. Darkness Within
7. Now We Die
8. From This Day
9. Davidian
10. Halo
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
3

I snart et årti har Machine Head ikke optrådt på festivaler, så det var noget af en overraskelse, da Robb Flynn og Co. i sidste måned gav et surprise show på Bloodstock Open Air Festival i England.

Den særlige anledning skyldtes, at gruppen alligevel var i England for at øve på turneen med Amon Amarth, og Robb Flynn fik tilbudt at teste sætlisten af på Bloodstock, har Flynn forklaret til et britisk medie.

I samme interview gentæller Flynn, hvorfor Machine Head i det hele taget stoppede med at optræde på festivaler. Der er ingen connection til publikum, hævder Flynn. Mens onde tunger snarere vil hævde, at det er Flynn, der har mistet jordforbindelsen.

2018’s ’Catharsis’ var et miskmask af elendighed i verdensklasse, og både trommeslager Dave McClain og guitarist Phil Demmel skred i kølvandet på fuseren. Men hvad man nu end kan mene om Flynns person og mandens mange meninger om alting i sin podcast 'No F’n Regrets', så går manden hele vejen for sine fans.

Episke koncerter

Flynn har en pointe i sin holdning til festivaler. Det er en anden oplevelse. Det er et blandet publikum. Det er pointen med en festival. Man shopper rundt i udvalget. Flynn slog kontra på den oplevelse og drog rundt i verden med "An Evening With Machine Head", hvor konceptet var simpelt. Ingen support. Kun Machine Head på fuld knald til folk dejser i pitten. Undertegnede tog til London i 2016 for at opleve dem på det legendariske Hammersmith. Machine Head leverede en tre timers episk tour de force.

Sidst Machine Head gæstede Danmark var i Amager Bio i 2019 til nok en mindeværdig aften. Først et show med det nuværende line up. Så hele debutpladen ’Burn My Eyes’ med det originale line up på scenen.

Fejringen af ’Burn My Eyes’ skulle også have fundet sted i Aarhus året efter, men blev aflyst på grund af COVID-19 og desværre ikke udskudt. I stedet brugte Flynn tiden under nedlukningen på at skrive et nyt album. Machine Heads tiende udgivelse. Konceptpladen, ’ØF KINGDØM AND CRØWN’’, om et hævngerrigt par på morderisk togt i en dystopisk fremtid. Albummet har modtaget anstændige anmeldelser siden udgivelsen for fire uger siden.

Fra venues til arenaer
I kølvandet på udgivelsen af ’ØF KINGDØM AND CRØWN’ er Machine Head taget på europæisk turné, hvor soloshows på mellemstore venues er skiftet ud med arenaer og co-headlining shows sammen med Amon Amarth. To vidt forskellige bands, men sammen store nok til at kunne fylde en arena. For to uger siden var der 12.000 mennesker og dermed udsolgt på Wembley Arena i London. Og en tæt stuvet publikum i en arena i Stockholm lørdag aften.

Mandag aften i Forum Black Box var der ikke flere mennesker, end at koncerten formentligt kunne have været afviklet i Store Vega med plads til 1.500 gæster. Forum kan rumme 10.000 gæster. I Black Box formatet bliver salen halveret med sort midtertæppe og scenen kan rykkes frem. I aftes var scenen rykket så langt frem, at kørestolsbrugere på salens faste ramper angiveligt intet kunne se. Flot. At se, det havde man dog ingen problemer med foran scenen. Der var god plads til eventet, der er blevet markedsført som ”the most monumental metal event of the year”.

Sådan endte oplevelsen næppe i Danmark. Men det følger med livet som musiker. Gør det ikke. Den ene dag står du foran titusinder i en udsolgt arena. Den næste dag står du i Danmark. Det er mandag. Det blæser og regner. Og kun et par tusinde mennesker har gidet smide en plovmand for at se på dig. Endda det korteste show med Machine Head på dansk jord siden Roskilde Festival 2012.

Svensk supergruppe
Men før vi kom til aftenens sidste navn, var der dobbelt op på svenske og melodiske dødstoner.

Der gik et chok igennem metalverdenen, da In Flames’ grundlægger og guitarist Jesper Strömblad forlod det populære svenske band i 2010. Årsagen var angst og afhængighed. Strömblad kæmper desværre stadig her et årti senere med dæmonerne og var i Forum erstattet af The Haunteds Patrik Jensen.

The Halo Effect er svensk melodøds nye supergruppe. Alle i kvintetten har været med i In Flames eller i andre af Göteborg-scenens koryfæer som Dark Tranquillity. Gruppen debuterede live på årets Sweden Rock tilbage i juni, og debutpladen udkom for en måned siden. Og promoveringen af pladen sker som support for aftenens to hovednavne i arenaer igennem Europa i to måneder.

Det er lancering i top klasse. Men det er ikke musik i verdensklasse. Men tag ikke fejl af evnerne. Det er mennesker på scenen, der har indspillet udødelige klassikere med alt fra In Flames til The Haunted. Og her stod de så i Forum. Klokken 18.25 foran ikke synderligt mange mennesker og igennem en halv times tid leverede syv ud af ti numre fra debutpladen ’Days of the Lost’.

En flok tilrejsende fans fra Göteborg havde en fest foran scenen, men ellers var det nok ikke lige den slags aften, hvor deres t-shirts' blev udsolgt i merchboden. The Halo Effect gjorde det fint. Deres debutplade er fin. Det er lyden af melodød anno 1990’erne. Dén lyd, de var med til at skabe. Og som er skabt. Og i dag er blot en gentagelse. Oplevelsen af The Halo Effect var en halv time i selskab med solide håndværkere på deres instrumenter. De står skråsikkert på fundamentet. Men forbliver også bare på det.

Ufarligt, men hæderligt

Det samme kan man sige om landsmændene i Amon Amarth. De står skråsikkert fast på vikingeskibet. Men det har virket og ført dem hele vejen til Forum. Det er altid en beundringsværdig rejse at være med på, når det lykkes for et band at bryde større igennem.

Amon Amarth startede i det beskedne med en dansk debutkoncert i Lille Vega. To årtier senere erobrer de Forum med et show i bedste Iron Maiden stil med oppustelige kæmpekulisser, der bliver skiftet ud undervejs. Fra kæmpevikinger til en gigantisk Midgårdsorm. Mens flammer spyr ud over scenekanten, så varmen virkelig kunne mærkes på de forreste rækker.

Under ’Put Your Back Into the Oar’ kom det klassiske indslag, hvor publikum skal ned og ro. Et muntert indslag, der stadig fungerer. Publikum var da også med på den

Alle større bands har efterhånden bygget den her slags gimmicks op i løbet af karrieren. Slipknot. Sabaton. FFDP.  Amon Amarth har førertrøjen på indenfor vikingemetal. Formlen er nordisk mytologi svøbt ind i ufarligt og melodisk death metal. Siden starten og igennem tre årtier har Johan Hegg ført an som maskulin frontviking. Den 49-årige svensker er sympatisk i rollen som indpisker, når han enten bæller bajere fra et drikkehorn eller – og respekt herfra – vælger at tale svensk til et dansk publikum. Ikke noget engelsk her. Vikinger forstår hinandens nordiske sprog.

På det engelske sprog sang publikum højlydt med på klassikere som ’Twillight of the Thunder God’ eller ’Deceiver of the Gods’, hvor Loke kom på scenen med et spyd. Det store hit ’Pursuit of Vikings’ gik rent ind, så det hoppende publikum fik Forums glatte betongulv til at ryste.

Episk endte det aldrig, men de svenske vikinger leverede en hæderlig indsats igennem 70 passende minutter.

10 numre. 70 minutter.
Hvis man skulle bunde et shotrør hver gang Robb Flynn opfordrede til circle pit, så var ens dankort spærret i dag. Vanen tro bragede Ozzys ’Diary of a Madman’ ud af højtalerne. Det gigantiske scenetæppe faldt til gulvet. Machine Head stod klar på scenen. Robb Flynn udbrød: ” Are you ready for a fast one? Circle piiiit!” mens bandet kastede sig frådende over ’Becøme the Firestørm’ fra seneste udspil.

På gulvet skete der absolut ingenting. Det var ikke en mandag, hvor folket væltede stive rundt. Men Flynn fik da sin vilje undervejs. Gæsterne gav efter. Der blev circle pittet, uden at det nogensinde blev særlig vildt.

Det samme kan siges om koncerten. Der var god grund til, at Flynn testede showet af på Bloodstock Festival. Det var præcis det, vi fik. Fra begge bands. To gange 70 minutter med best off sætlister uden særlig fokus på de spritnye udgivelser.

Det er anden måde at opleve Machine Head på end i de sidste i ti år. Fra mellemstore spillesteder, pakket med publikum og fokus på musikken imellem to og tre timer til nu et festivalsæt på en stor scene med kæmpe stikflammer og konfetti foran for få gæster i lidt over en times tid på en mandag aften.

Lettere ligegyldigt
For to uger siden gav Machine Head en off-tour-koncert i Frankrig på et mellemstort spillested. Her bød sætlisten på hele ’Unto the Locust’ og blandt så mange øvrige numre også svedige covers af Judas Priest, Metallica og Iron Maiden.  

Se, det havde været fedt. Den sætliste i Amager Bio eller Vega med Machine Head som headliner. I stedet kom de som co-headliner, hvor oplevelsen var præget af lettere ligegyldighed.

Men de spiller stadig eminent. Flynn er som Dave Mustaine. Perfektionist og primadonna og omgiver sig med lejesvende i topklasse og som kender deres plads i siden af scenen.

Det er RØBBS STØRE SHØW og Forum fik hele den sædvanlige svada undervejs. Flynns uendelige refleksioner over livet kom vanen tro som introduktion til ’Darkness Within’, mens Flynn stod stille og roligt og slog akkorder an på sin akustiske guitar og denne gang talte om venner, han havde mistet til Covid og om livets skrøbelighed.

Efter en lille time kom ’Davidian’, der hårdtslående og som altid mindede én om, hvorfor Machine Head bragede igennem metalmuren med den single i 1994. Klassikeren blev efterfulgt af starten på Slayers udødelig ’Raining Blood’, før ’Halo’ vanen tro lukkede det show, der blev den korteste og mest uinteressante Machine Head-koncert på dansk jord i ti år.

Efter Europa drager Machine Head USA tyndt i november og december. Gør Machine Head så comeback på festivaler til sommer? Mon ikke.

Menu