Har Kejseren tøj på? Hvad betyder "avantgarde" egentligt? Hvorfor fik Svin os til at stille os selv så mange åndsvage spørgsmål? 

Meget kan man kalde Eyes, men "klassisk" eller "uvarieret" er ikke ordene. Endnu engang rev de et af de københavnske spillesteder midt over. 

Messa lever op til favorit-værdigheden med en kemi og stemmepragt, der mere end illustrerer, at de er klar til næste trin på karrierestigen.

Det virkede som om, Tears of Fire gav os det show, de troede vi gerne ville have, og imens stod vi og savnede meget mere af de fine persiske elementer i deres funeral doomede black metal. 

Det var en af de koncerter, hvor man føler sig forenet med resten af publikum og med bandet. En givende, rørende og frem for alt medrivende oplevelse.

Finske Svarta Havets forsanger overrumplede med sin vilde, ukunstlede performance og sit dragende vokalarbejde.

We Lost The Sea’s instrumentale post-metal lød spændende på papiret, men endte med at gå i tomgang.

Trods en lidt statisk start skinnede magien igennem i Liturgys første koncert på dette års A Colossal Weekend.

Boy Harsher fik med noget besvær startet en dansefest til dagens sidste koncert på den store scene, men da den først var i gang, gik det strygende.

Franske Sierra havde pokeransigt under det meste af sin koncert, mens hun kiggede ud over en kogende sal af danseglade roadburners. Mange andre måtte gå forgæves, da det franske multitalent lavede festivalens længste kø.

Ikke engang en hæst besoffen Keenan kunne skygge for kollegaerne i Corrosion of Conformity, der holdt 90er-outputtet i live med ekstra dobbeltpedal for pengene.

KEN Mode gav publikum en opvisning i, hvordan en koncert skal leveres - helt uden svinkeærinder.

Imperial Triumphant kom, så og sejrede... næsten da. De intellektuelle black metallere fandt aldrig rigtig deres ben på en scene, der virkede lidt for stor, og til en koncert, der virkede lidt for tam.

Torsdag aften gjorde Lydsyn holdt i Odense. En fyldt sal tog imod.

Påstand: langt de fleste metalhoveder har en iboende tristesse, som er stærkere end hos så mange andre. Og ind imellem har man brug for en katarsis af en musikalsk oplevelse. Det fik vi på Posten.

Kan man slippe afsted med at forherlige krigens rædsler, mens dronebombardementer og tilsvarende forfærdeligheder udspiller sig i hjemlandets baghave? Sabaton kan, til en vis grad.

Backxwash spillede en kraftfuld koncert fuld af udråbstegn ved budskaberne foran en kogende sal på The Terminal.

Ole Luks aktuelle Afsky-inkarnation lukkede selvsikkert ned for Terminal med en intensitet og attitude, der for en stund gjorde os stolte over at dele fædreland med bandet.

Basement bød på en sandwich, hvor brødet var skarpskårne hardcoremutationer, og pålægget i midten var en lidt flad skuffelse.

Wayfarer omfavnede Roadburn-konceptet med to sæt, henholdsvis dedikeret til fortiden og fremtiden. En tidsrejse, der føltes kortere, end det lyder.