Filmanmeldelser

Life of Agony fortæller om, hvor hårdt Life of Agony har haft det i ny selvproduceret dokumentarfilm. Det bliver sine steder interessant, andre steder næsten for følelsespornografisk.

Finnerne har ry for at være nogle deprimerede og triste typer, der helst spiller hockey og begår selvmord, når de da ikke har flere metalbands per capita, end noget andet land i verden. Men efter at have set Hevi Reissu, er det ikke så blåt/hvidt endda.

Nasum er ikke mere. Men dokumentarfilmen om bandets afsluttende koncert og farvel til den afdøde frontmand Mieszko Talarczyk er et glimrende værk, der sætter sine spor i seerens bevidsthed.

Septicflesh leverer en best of-koncert baseret på bandets seneste fire plader, der viser et band i fin liveform men ikke bibringer mange nye elementer, som den almindelige koncertgænger ikke har set før.

Filmen om thrash metal er her. Hetfield, Hammett, Ulrich, King, Araya, Lombardo, Holt, Mustaine, Ellefson, Hunting og mange flere fortæller om starten på genren.

Metallicas anden runde med symfoniorkester har samme problemer og forcer som den første – den anden af de to koncerter, der blev afviklet i San Francisco i sidste måned, blev filmet og svinger fra det tydeligt forhastede til det fortrinlige.

L7 kæmpede for at blive anerkendt som musikere og ikke kvindelige musikere, men blev røvrendt af branchen. Den klassiske historie i rockverdenen får nu premiere som film.

Filmen om støjrockerne Swans er først for alvor nødvendig, når dens historie ikke på forhånd er fastlagt. 21. september har den danmarkspremiere i Cinemateket.

Filmen om Agnostic Front tilføjer nye dimensioner til en institution i hardcore og fokuserer på nutiden i stedet for at fortælle den samme gamle historie igen. 15. september har den dansk premiere i Cinemateket.

Verden får aldrig et heavyrockband af Mötley Crües kaliber at se igen. Og godt det samme: Filmatiseringen af historien om dem ender med at vise, hvor ligegyldigt hele eventyret var.

Den har været ventet med spænding og frygt. Jonas Åkerlunds spillefilm om mord, kirkeafbrændinger og norsk black metals mest berømte fejde rammer heldigvis plet. 

’The Doom Doc’ er et passionsprojekt, der med fokus på DIY-scenen i Sheffield gerne vil fortælle om doom som genre og scene, men sløsethed og dårlig formidling gør hverken indforståede eller udenforstående klogere.

Sepultura har lavet dokumentaren ’Endurance’, der flot gennemgår bandets karriere fra den spæde start. Max og Igor Cavalera mangler, men filmen er stadig virkelig god.

'Rammstein: Paris' er et sandt cinematisk mesterværk, der formår at få de tyske industrialmetalleres sande jeg frem – ikke at andet kunne forventes, når Jonas Åkerlund står bag projektet.

‘Blackhearts’ vil gerne vise, hvor langt nogle mennesker er villige til at gå for black metal. Det store problem med dokumentarfilmen er, at den glemmer det udgangspunkt og misser nogle vigtige spørgsmål.

'Born to Lose' tegner et flot, ærligt og intimt portræt af Danmarks ukronede syrekonge.

Within Temptations seneste par album har måske ikke helt haft samme format som udgivelserne fra 00’erne. Men bandet formår stadig at brænde igennem på livefronten, når det skal være.

Forrygende og fængende dokumentar går bag om Alice Coopers forvandling fra menneske til misbrugsmonster, da han var klodens største rockstjerne i 1970’erne.

Randy Blythes fængsling i Tjekkiet gør 'As The Palaces Burn' til en sjældent seværdig banddokumentarfilm.