Manden med Weekendvesten forstår sig på at skyde det gamle år i småstykker, og han allierer sig med Scrollkeeper, da arsenalet skal fyldes op før den store aften.

Skribent Anders Molin sluttede 2019 med at forlade Devilution, men så kom han stærkt tilbage som Manden med Weekendvesten i 2020. Alle jubler! Og han hørte meget stålfast heavy metal af den gamle slags. Alle jubler igen!

Glacier har ventet en tredjedel af et århundrede på at lave en fuldlængde, og det var tilsyneladende klogt at udvise tålmodighed.

Nyudgivelse af Leif Edlings demobånd fra de tidlige 80'ere med præ-Candlemass-bandet Nemesis er et historisk dokument med ægte, uforfalsket, bebumset rollespilsmetal. Lever det op til nutidens standarder? Næh. Og gudskelov for det.

Iron Maiden har lavet en ny liveplade, og det kaster Manden med Weekendvesten ud i en stor tøjkrise.

D-A-D drager landet rundt for at spille nogle næsten intime coronakoncerter. Blandt andet i Herning Messecenter. Vi udlodder 2x2 billetter.

Slægt spiller i Amager Bio - vi synes du skal med til koncerten. Derfor udlodder vi to billetter til d. 31. oktober.

Manden med Weekendvesten tager for magelig rock med i den mentale bagage, da han drager til forældremøde, og så falder straffen prombte.

Sidste stop før syndefaldet: I 1990 var alt i færd med at ændre sig i og omkring heavy metal. Judas Priest viste, at klassisk metal stadig havde en fremtid – men også hvorfor den ikke var uproblematisk.

Manden med Weekendvesten holder også ferie, og heldigvis for ham er corona ikke et problem, da han naturligvis er en af hjemlandets stolte campister.

I 2008 spillede Iron Maiden som det første store internationale metalband i Colombia for titusindvis af fans. Det førte til kæmpe optøjer, men også til en spillefilm om to drenge, der prøver at komme gennem Bogotá og ind til koncerten. Instruktøren bag ‘La noche de la bestia’ fortæller om vold, metal, guerillafilm og nostalgi.

Primal Fear afleverer endnu en gang en omgang fornuftig heavy metal. Det er hverken værre eller bedre, end det plejer at være.

Mushroomheads 8. fuldlængdeudgivelse er en revitalisering, der byder på et hav af overraskelsker. Positive som negative.

Onkel Reje er børnenes heavyhelt og befinder sig konstant på grænsen af det acceptable. Devilution har mødt manden bag og fået lov til at bore lidt i kontroverser med kirken, med redaktører, og hvad ‘heavy’ egentlig betyder for ham.

I en smuk blanding af vrangforestillinger og erfaring forsøger fotografen her at give sit bud på, hvordan en stribe gengangerkoncerter ville være spændt af på Copenhell 2020.

Der er en dansk streamingfestival i weekenden, men der er også nye plader fra blandt andet Lamb of God, Cro-Mags og Withering Surface at nyde i sommervarmen i denne uge.

Vi har flere på redaktionen, som har været på Copenhell hvert år, siden det startede. Villumsen er en af dem, og uanset om du har været med en enkelt, flere eller alle gange på festivalen, så kan du nok nikke genkendende til flere ting i hans beskrivelse af Copenhell fra starten til 2019 og årets ærgerlige aflysning.

Fem års tænkepause har ikke givet Lamb of God nye ideer, og bandets 8.plade er velspillet, men komplet kunstnerisk tomgang.

Tysk heavy/black-duos første fuldlængde er en medrivende og charmerende hyldest til horror og hærg, der vækker minder om dengang, da metal var for degenererede og farlige typer. Resultatet er både festligt og b-filmsskummelt.

Manden med Weekendvesten forstår, at folk vil genoplive og genopleve fortiden, men han ville ønske, at Wallop ikke belemrede ham med en klinisk version af deres muntre minder.