Manden med Weekendvesten: Del 13 – fyrer raketten af

133416222_221614456095956_2062567438875121313_n
Scrollkeeper

Manden med Weekendvesten forstår sig på at skyde det gamle år i småstykker, og han allierer sig med Scrollkeeper, da arsenalet skal fyldes op før den store aften.

Kunstner
Titel
Auto Da Fe
Trackliste
1. Event 201
2. Lady Death
3. Valhalla’s Gate
4. Scrollkeeper
5. Auto da Fe
6. Giles de Rais
7. Devil’s Calculus
8. Blood & Sand
9. Surrender
10. Path to Glory
11. Fortune Favors the Bold
Forfatter
Karakter
4

Manden med Weekendvesten kan godt lidt alt, der larmer og har mange farver. Derfor elsker han heavy metal, og derfor elsker han fyrværkeri, og derfor er han i ekstase, når de to kombineres.

Og nu er det snart nytårsaften, og det skal skydes ind med Scrollkeepers tredje album ‘Auto Da Fe’ og med en kinesisk blanding af svovl, kul og salpeter. Manden med Weekendvesten har taget amerikansk heavy metal med sig ned til bunkeren i Nordhavn.

Han har også taget både først- og sidstfødte med sig, og de to tænker han på først. Mest fordi de plager. I virkeligheden handler det om hans egen underholdning, når børnepengene bliver brugt på ting med lunter. Men han er nødt til at tage det hensyn for fredens skyld.

Stjernekaster

Og så ser han stjernekasterne. Et snydetamp-agtigt navn, fordi man kan ikke kaste med dem, og de kaster ikke stjerner, men sprutter mere som ustyrlige pool-rensere i slutningen af enhver god underlødig film for voksne. Og slet ikke så sejt som hvis man bytter rundt på det sammensatte ord. Stjernekastere er umådeligt kedelige, men det ved børn ikke, og Manden med Weekendvesten ved, at der er en særlig trumf gemt i dem. De appellerer til damer, bilder han sig selv ind og lægger derfor ti pakker ned i kurven. Damerne kan nu sprutte for dem selv, børnene kan lege, at de har rigtigt fyrværkeri, og Manden med Weekendvesten kan sige, at han har tænkt på alle, når han går på gaden med de store kanoner.

Men en god fyrværkeri-aften skal have et forspil, og sådan er det også med musik og med damer. Scrollkeeper forstår det, og starter deres ‘Event 201’ med frækt at pille ved nylonstrengene. Perfekt til stjernekastere.

Der er også knaldperler. Dem tager han af omtrent samme grund, og så fordi han er gammel nok til at vide, at der gemmer sig en sjofel bemærkning eller to bag dem. Manden med Weekendvesten er smart. Men Scrollkeeper er langt videre, for ‘Lady of Death’ er en hård omgang stød af New Wave of British Heavy Metal.



Altså må Manden med Weekendvesten opgradere, hvis han skal følge med. For ‘Valhalla Gate’s’ er næste fra Scrollkeeper, og det går stærkt. Til det hører ildkraft, og derfor forelsker han sig fluks i det helt store 110-skuds Valhalla-batteri til 399,-. Det er en potent sag på knap 10 kg, som må kunne lukke munden på selv den mest smartspillende nabo, der her på Østerbro vil være Tesla-typen. Men sådan en type er også den miljøbevidste, og et øjeblik bliver Manden med Weekendvesten i tvivl, om han overhovedet bør købe fyrværkeri. For hvad vil Greta Thunberg ikke indvende mod Valhalla-batteriet?

Valhalla

Hun vil ikke kunne få ørenlyd i det lange minut, som det tager af pumpe 110 skud mod himlen. Manden med Weekendvesten slår til og beslutter, at først- og sidstfødte må nøjes med tøj fra Føtex det næste års tid. En dødssynd på Østerbro, men hvem lytter til den slags nytårsaften, hvor det er sidste chance for ikke at leve op til forsætterne om at blive et bedre menneske?



Scrollkeeper bevæger sig over i nummeret ‘Scrollkeeper’, og det thrasher stærkt, hvilket naturligvis får Manden med Weekendvesten til at kigge begærligt over mod de store raketter. Intet tænder en mand, som den der hvislende lyd, det giver, når de stiger mod himlen. Raketter er smukke og farverige. Det ved han. Men vil han være sådan en type?

Måske vil han hellere være en af dem, der siger bang? Ikke at man må sådan noget i Danmark, men en urban legend har længe lydt, at heksehyl kan trampes til små eksplosioner. Desværre er den slags sikkert ulovligt, og Manden med Weekendvesten er jo ikke en rigtig rebel. Han må nøjes med de tunge tramp fra ‘Auto Da Fe’, titelnummeret. Som er lækkert midttempo.



Og nu vi er ved landjorden. Raketter er flotte, men hvordan skal han bevise, at det lige er hans missil, der laver de flotte sprutterier på nattehimlen? Næh, måske er det bedre med jumping jacks eller en gammeldags sol, man kan sømme fast til lygtepælen – altså den gang de var lavet at træ, lygtepælene. Manden med Weekendvesten nikker i takt til ‘Gilles De Rais’, og så kommer et akustisk mellemstykke og døser ham endnu mere hen. Et øjeblik overvejer han, om det ikke i stedet er året, hvor han skal gå all in på bordbomber.

Han husker dog også, hvordan den slags sviner, og sådan er han ikke. I gamle dage tog han panten med hjem – i dag bliver han til sidst og fejer, fordi rebellen er død.

Og så alligevel ikke. Scrollkeeper sparker ham videre til ‘Devil’s Calculus’, og det er en hakket og smadret sag. I sin ungdom havde han hér et kort øjeblik overvejet, om ikke tiden var kommet til at prøve rørbomber. Manden med Weekendvesten er bare sådan en mand, der kan lide at kunne tælle til 10 uden hjælp af sine alt for lange tånegle.



Men han får hjælp. For ind fra siden kommer ‘Blood and Sand’, der dufter af Saxon og mindst lige så meget af romerlys. Dette magiske og næsten ufarlige stykke fyrværkeri, som de raskeste drenge på vejen turde holde i hånden. Det er fyrværkeri for frække mænd. Han smider mange af de små og et bomberør af de fyldige i kurven. For nu handler Manden med Weekendvesten.

Nytårsaften skal lyde af noget, og til tonerne af formidable ‘Surrender’ smider han alligevel et par alt for dyre raketter i kurven. Han ignorerer endda opråbene om, at fyrværkeri er synd for hundene – i stedet ser han det som en hævn for postbuds-tiden og den schæfer, der bed ham i knæet og hånden, som han selv ville have skamferet med rørbomben. Og hvilket menneske er ikke sølle nok til at tage hævn, selvom det er tyve år for sent. Arvesynden er god nok til Manden med Weekendvesten, når dårlig samvittighed skal begraves sammen med den manglende moral. Desuden har han engang købt en u-landskalender.



Vi er næsten ved vejs ende under ‘Path to Glory’, og Manden med Weekendvesten smider hundeproppistol ned sammen med en faldskærmsraket, fordi de er ligeså billige, som de er kedelige. Han finder en raket, der hedder noget med Thors hammer, fordi det lyder imponerende nok, og han skuler samtidig misundeligt hen mod håndværkeren, der også køber Odins Stav, Tyrs Spyd og Frejas Fontæner for sine sorte penge.



Men Manden med Weekendvesten er en borger med et samfundssind, der ville imponere enhver statsminister, og han skynder sig at udskamme håndværkeren ved at lægge sikkerhedsbriller til hele selskabet på disken, mens han højlydt proklamerer, at det jo netop i disse tider ikke er tiden til at belaste hospitalerne med skader udløst af overflodssamfundets forbrug. Og han understreger sin pointe under tonerne af den storslåede ‘Fortune Favours the Bold’, da han køber tre knallerter til ungerne.

Manden med Weekendvesten er nu klar til at lave en flænge ind i 2021!